Den første registrering af familien Retzlaff i Sverige findes på Landsarkivet i Lund. Her opbevares de dokumenter som bl.a. tyske indvandrere bragte med sig som gyldige identitetspapirer. Disse kunne have flere oprindelser og en af de mest almindelige dokumenttyper var dem udfærdiget og underskrevet af kirkens embedsmænd. Johan og Anna Charlotte havde mindst et dokument med sig nemlig deres vielsesattest, som var udfærdiget af præsten i Skt. Jakobi kirke i Stettin.
Laut CopulationsRegister der hiesigen St. Jakobikirche wurde der Bauernknecht Johann Friedrich Retzloff hier 25. Jahre alt evangelisch-lutherischen Glaubens mit Jungfer Anna Charlotte Friederike Bannatz 20 Jahre und derselben EvLuth Hauptkirche? zugetan am fünften /5ten/ November des Jahres Eintausend acht hundert Ein und dreißig /1831/ in hiesiger Evangelisch Lutherischer St. Jakobikirche ehelich verbunden und eingesegnet.
solches wird unter bei gedrücktem kirchensiegel hierdurch amtlich von mir bescheinigtet.
Fischer, Prediger [..] am St. Jakobi“
Udover vielsesattesten findes et andet dokument, der dokumenterer deres tilhørsforhold til deres tre børn, født i Tyskland til de relevante myndigheder i Munka Ljungby i Sverige.
Laut Geburte und Taufregister der hiesigen H. Jakobi Kirche wurden dem [..] Johann Friedrick Retzloff von seiner Ehefrau Charlotte Friederike g.b. Bannatz nach benannte Kinder geboren: 1. Ein Sohn Carl Friedrick Wilhelm wurde geboren am fünf und zwanzigsten 25ten Juli des Jahres Ein Tausend Acht Hundert vier und dreißig /1834/ und getauft den zehnten 10ten Augusti des Selben Jahres. 2. Eine Tochter Caroline Wilhelmine Albertine wurde geboren am zehnten 10ten Januar des Jahres Ein Tausend Acht Hundert sieben und dreißig /1837/ und getauft den neunzigsten 19ten Januar des Selben Jahres. 3. Eine Tochter Elise Louise Augusta wurde geboren am siebzehnten 17ten Februar des Jahres Ein Tausend Acht Hundert Neun und dreißig und getauft den Vierundzwanzigsten 24ten März des Selben Jahres. Solches wird hierdurch [..] ein unten bei gedrücktes Siegel bescheinigt.
Stettin den 21ten Juni 1841
Copulationsregister der hiesigen St. Jakobi Kirche wurde der Bräutigam [..] Johann Friedrich Retzloff mit seiner verlobten Braut Jungfer Charlotte Friederike Bannatz am fünften 5ten November des Jahres Ein Tausend Acht Hundert Ein und Dreiessig /1831/ ehelich verbunden und Kirchlich eingesegnet.
Solches und dass vorbenanntes Brautpaar zur Zeit ihren ehelichen Verbindung das heilige Abendmahl genossen haben bezeuget der [..] gemäß unter bedrücktem Kirchensiegel
[..] Juni 1841
Fischer, Prediger am St. Jakobi
Den første tid i det nye land
Familien må have haft nogle økonomiske midler med fra Tyskland, for det var vanskeligt at skaffe sig et ordentligt levebrød i det nye land. Det kan undre at folk i det hele taget dengang valgte at udvandre til netop Sverige og ikke Danmark da Sverige, og specielt Skåne, på det tidspunkt havde en forarmet og ikke sjældent sultende befolkning. Den sydsvenske befolkning var i kraftig vækst og landet kunne ikke brødføde en stigende befolkning. Arbejde var der heller ikke meget af. Derfor var svenskere allerede begyndt at rejse til Danmark for at søge arbejde, enten som sæsonarbejdere i det danske landbrug eller som bofaste på landet eller i byerne, hvis det skulle lykkes dem at blive gift med en dansker.
Ikke desto mindre bosatte Johan og Anna Charlotte sig først i Skillinge, Munka Ljungby i Kristiansstads Len. Det fremgår af det første husforhør, hvor de optræder i 1839 og igen i 1844. Heri fremgår det, at de kom fra Stettin i 1839 og at flere fra familien bor og arbejder på Skillinge Säteri – d.v.s. en større herregård. I husforhøret fra 1839 er det anført i bemærkningsfeltet at familien kun har kunnet fremvise vielsesdokument. Dette har sikkert ikke været nok for de svenske myndigheder, hvorfor man har bedt om yderligere dokumentation for børnene, jvfr. forrige afsnit. Familien optræder igen i det svenske husforhør fra 1845 hvor det fremgår at endnu et barn er blevet født. Den lille pige har fået navnet Anna Maria Ulrika Retzlaff og er født den 14. februar 1841 i Skillinge. Tidspunktet for Anna Marias fødsel viser at det andet dokument som kom fra Sct. Jakobi i Stettin må være eftersendt da det er underskrevet i juni 1841.
Husforhør er den svenske version af folketællinger. De foregik oftere end de danske (faktisk næsten hvert år!) og registrerede hvor folk kom fra og hvor de flyttede hen og hvornår. De er et effektivt redskab til at finde ud af hvor folk opholdt sig og hvornår. Dødsfald, forlovelser og giftermål blev for det meste også registreret her, og man får i forhørene i det hele taget et godt overblik over hvordan en families liv udfoldede sig i Sverige på det tidspunkt. Familiens udbredelse i det sydlige Sverige i 1800-tallet.
Husforhørene fra 1839 til 1845 angiver at Johan er Brännerist, hvilket betyder brændevinsbrænder. Dette erhverv havde han bragt med sig fra Tyskland og han har sikkert haft en ekspertise der kunne bruges for i 1848 benævnes han Brännmestare – altså den der har ansvaret for brændingen. Johan har formået at få ansættelse i sit eget erhverv, der har givet ham og den voksende familie en fast indtægt. Ifølge de næste husforhør flytter familien i 1847 videre til Ljungsgården også i Munka Ljungby. Johans ældste søn Carl Fredrik flytter allerede i 1846 til Helsingborg for at blive snedker.
Den 2. februar 1848 bliver Charlotte Louise Retzlaff født mens familien bor på Ljungsgården. Her bliver de kun boende indtil de i 1850 flytter videre til Kyrckolycka i Örkeljunga. 1851 flytter de til Harbeckshult også i Örkeljunga.
4. december 1853 rejser familien tilbage til Munka Ljungby, nu på Torfgårde, hvor familien bor indtil 1855. Carl Fredrik flytter tilbage fra Helsingborg og sammen med familien 24. oktober 1853. Han har muligvis boet hos dem i Örkeljunga indtil de alle flytter til Munka Ljungby igen i december 1853. Caroline forsvinder i et par år. Hun flytter med ud af Örkeljunga, men er ikke angivet sammen med familien på hverken adressen Torfgårde eller Nyborg.
23. oktober 1855 flytter Elise til Raus i Helsingborg samtidigt med at resten af familien flytter til Nyborg i Munka Ljungby. Ved registreringen i 1855 mangler desuden to personer på adressen i Nyborg. Hverken Caroline Vilhelmine Albertine eller Anna Maria Ulrika er angivet herfra. Da de endnu ikke er udvandret til Danmark på dette tidspunkt må de være flyttet andetsteds i Sverige for at finde arbejde, sandsynligvis som tjenestepiger eller tyende indenfor landbruget. Ulrika er i 1855 kun 14 år gammel, men det var med den tids øjne ikke for tidligt at komme ud at tjene.
Elise rejser til frem og tilbage mellem Ängelholm i 1855, Raus og Munka Ljungby i 1856 og videre igen til Raus den 13. november 1857. Ved husforhør i 1857 er Ulrika vendt tilbage, men hurtigt draget videre til et sted i Ängelholm kaldet “Órnen”. Her bor og arbejder hun som ung pige hos enkemanden Gustafva Pettersson indtil hun rejser til Höja i 1960. I Höja bor og arbejder hun hos Dr. Nils Pålsson på adressen Skörpinge Nr. 8.
Carl Fredrik er flyttet videre til Enslóf (i dag Enslöv) ved Åled ca. 10 km nordøst for Halmstad. Her arbejder han tilsyneladende på en gård (Sånneqvarnen) og er allerede blevet gift med Johanna Perssdatter (f. 4. september 1828) De har allerede her taget efternavnet Malmquist. De eneste der er tilbage i familien dette år er Johan, Friederike og Charlotte Louise. Det ser på dette tidspunkt ud til at Johan er blevet ”Torpare” d.v.s. ejer af torpet Nyborg. Dette kan være betinget af at næsten alle børn er ude at tjene og han selv har fast arbejde – sandsynligvis stadig som teglværksarbejder.
Carl Fredrik bliver familieforsørger
Den 24. april 1858 dør Johan 51 år gammel af ”bróstsjukdom” – en på den tid ikke ualmindelig dødsårsag. Familien må nu klare sig uden ham og det ser tilsyneladende ud til at Carl Fredrik overtager faderens rolle m.h.t. at være familiens overhoved. I samme husforhør som angiver Johans død optræder Carl Fredrik med familie. Han og Johanna har samme år fået en datter Justina Louisa Malmquist. Elise Louise er, sikkert p.gr. af faderens død også i 1858 flyttet fra Raus tilbage til Nyborg. 1861 fødes Carl Fredriks og Johannas andet barn Hilda Marie Malmquist. Hun kommer til verden den 24 marts. Johans enke Fredrika står i det fortrykte skema i husforhøret angivet ensom på en linje for sig selv, vidnende om hendes faldende status.
Fredrike har uden tvivl været hjemmegående hustru i alle de år familien har boet i Sverige. Hun har ingen uddannelse og har sikkert ikke lært noget fag. Hun er derfor efter Johans død helt overladt til sine børns forsørgerevner og -lyst . Denne var heldigvis større i midten af 1800-tallet end i dag og det viser sig da også at Fredrike bliver forsørget af, i det mindste nogle af sine børn indtil sin død.
Elise er i 1860 igen flyttet, denne gang til Skelhage. Hun flytter dog tilbage til Nyborg igen, sikkert fordi hun er blevet gravid og den 18. december 1862 føder hun et uægte barn Johan Bernhard (H.t.d. af Snickaren Malmquists hustru Johanna Persdotter i Nyborg. Faddrar: Sadelmak Ola Norén och hans hustru Helena Andersdotter i Nyborg. Faderen er ikke angivet.). Den lille dreng dør tre år efter den 2. december 1865 af difteritis. Efter nogle år bliver Elise forlovet med en svensk mand ved navn Johan Johansson, måske samme mand som var far til lille Johan Bernhard. Det er også muligt at denne mand er den samme som Johan Salomon Jonasson, som senere i livet bliver Elises mand og far til resten af hendes mange børn. Johan Johansson står som fader til et dødfødt pigebarn som Elise forløser den 13. februar 1866. I kirkebogen er det angivet som et ”trolovningsbarn” og den lille pige bliver ikke navngivet.
Opbrud i familien
Pigerne Charlotte Louise og Elise Louise flytter i starten og midten af 1860’erne fra Sverige for at søge lykken i Danmark. Deres ældre søster Caroline Vilhelmine Albertine er allerede i 1858 via Helsingborg flyttet til Helsingør, hvor hun har fået tjeneste udenfor byen. Caroline har sikkert været medvirkende til at hendes søskende har fundet det tillokkende at rejse samme vej. Desuden har det været svært for dem at finde arbejde i Sverige og den eneste der tilsyneladende har haft en indtægt i familien har været Carl Fredrik, som nu er udlært snedker. Anna Maria Ulrika resjser fra Höja og besøger i 1861 sin søster Caroline i Helsingør. Her bliver hun angrebet af nervefeber og dør på Helsingør Sygehus den 17. september, kun 20 år gammel. Charlotte udvandrer den 23. november 1863 fra Nyborg til Helsingør og Elise følger efter den 12. maj 1866 kun tre måneder efter at have fået sin dødfødte datter.
I 1866 bor Carl Fredrik som den eneste af børnene sammen med sin mor Fredrika. Han har sammen med hustruen Johanna fået endnu et barn, Frans Oskar Malmquist, som fødes den 29. august 1866. De bor her alle indtil den 28. april 1868. Ved Fredrika står der anført at hun er ”utfattig”, hvilket tyder på at det ikke går familien særligt godt økonomisk. Med en stigende børneflok bliver det tilsyneladende vanskeligere for Carl Fredrik at underholde sin nu 62 årige mor.
22. april 1871 bor Carl Fredrik, Johanna og børnene Justina Louisa, Hilda Maria og Frans Oskar i Åkarjo nr. 3 i Reslöv, som ligger ca. 30 km øst for Landskrona. Enken Fredrika bor på samme adresse, stadig med prædikatet ”utfattig”. De er nu flyttet til Malmøhus Len. Samme år den 30. oktober flytter alle til Rebbelberga i Kristiansstads Len. Stedet hedder Kungsgården og er en del af Ängelholm. Carl Fredrik har nu titel af både snedker og mekaniker. Fredrika er benævnt ”fattighjon”, hvilket er det samme som det danske ”fattiglem” – altså en person forsørget af fattigvæsenet. Carl Fredriks ældste datter Justina Louisa har boet en periode i Helsingborg og flytter 23. november 1873 til Helsingør. Dette registreres ikke af de danske indvandrermyndigheder og hun har sikkert blot været på besøg hos en af sine mostre.
1876 bor samme personer på Kungsgården. Hilda Maria bliver konfirmeret den 22. maj og Justina Louisa har igen været en tur i Danmark. Denne gang er hun registreret i forbindelse med arbejdsophold og har arbejdet som tjenestepige i Helsingør på et sted ved navn ”Barumbekrus”. Hun har opholdt sig i Danmark fra 29. oktober 1875 til 1. november 1876. Fredrika har ikke fået ændret sin status af ”fattighjon” og bor stadig sammen med familien.
10. oktober 1877 flytter alle til Helsingborg. Her slår de sig ned på Strandlyckorna no. 1. Den 28 marts 1879 flytter Hilda Maria til København og Justina Louisa bliver den 11. oktober 1878 gift med ”skräddaregesäll” Carl Andersson og flytter til S. Wram den 11. november samme år. Carl har på samme tid som Justina været en tur i Danmark og måske har de mødt hinanden der.
Den 19. oktober 1880 udvandrer det meste af familien Malmquist til Amerika. (se indlægget her) Hilda Maria er vendt tilbage efter over et år i København, hvor hun sikkert har boet hos sin moster Charlotte Louise. Den eneste der bliver tilbage på Strandlyckorna er Fredrika, som nu er 74 år gammel. Det har ikke været nemt for den gamle kvinde at se sin ældste søn drage til Amerika med både kone og børn. Heldigvis er der andre af Fredrikas børn i nærheden, men et kæmpetab må det have været under alle omstændigheder. Hun bor på denne adresse indtil sin død d. 13 marts 1893. Da er hun 87 år. Dødsårsagen er angivet som ”alderdomsaftyning”. Et langt og til tider hårdt liv er slut.
Elise flytter tilbage til Sverige
Første oplysning om Elises tilbagevenden til Sverige findes i husforhør fra 1870. Her bor hun på adressen Ruth nr. 2 i Malmøhus len, Helsingborg Stadsforsamling. Det angives også at skrädaregesält Johan Salomon Jonasson er flyttet hertil fra Angelflod 14. november 1869. Elise er kommet fra Engelholm samme år og deres tre børn Axel Edwin, Emil Bernhard og Selma Amanda er også kommet hertil i 1869 fra Danmark. Det kunne tyde på at Elise og Johan er kommet i forvejen og børnene sendt fra Danmark af Caroline. Frans Albert Jonasson bliver født 14. juli 1870. Senere samme år flytter Johan til en ny adresse: Amerika nr. 32, som også ligger i Helsingborg. Elise og børnene flytter umiddelbart efter Johan og familien forøges den 11. september 1872 med Dagmar Jonasson. Igen flytter Johan i forvejen – denne gang til Kullen nr. 10. Det gør han sidst i 1872. Den 21. juli 1874 føder Elise tvillinger. Det er to piger og de får navnene Gerda og Maria. Året efter, i 1975, flytter familien til Långvinklen nr. 34. Den 1. april 1876 fødes parrets ottende barn – igen en pige som får navnet Olga Ottalia Jonasson. Den lille pige dør kun 7 dage efter. den 8. april af ”tetanus et trismus neonatorum” altså stivkrampe i forbindelse med fødslen. Johan Salomon flytter herfra til Danmark umiddelbart efter og får arbejde hos skræddermester Hamberg i Helsingør. Han må have været hjemme af og til for Elise føder endnu en datter den 28. april 1877 Sigrid Nathalia Jonasson og igen den 3. december 1880. Sidstnævnte får navnet Hilma Tionetta Jonasson. Emil Bernhard flytter til Ryssby i Kronobergs Len (30. september 1880, Ottorp). Den øvrige familie bliver boende på adressen indtil 1881.
Fra 1881 til 1885 bor Elise med børnene i Argus nr. 25 i Helsingborg. Kun 2 år og 7 måneder gammel dør den lille Hilma Tionetta den 20. oktober 1882. Dødsårsag er angivet som ”morbilli” – altså mæslinger. Axel Edwin kommer hjem fra aftjent værnepligt i den svenske hær den 5. februar 1883. Han har tjent i Wølluf. Johan Salomon figurerer også på listen, men ikke som fastboende på adressen. I bemærkningsfeltet står der ”mannen rymd [..]”, så måske er den store børneflok blevet Johan for meget – på trods af at flere af børnene nu er døde. Frans Albert kommer også hjem fra endt militærtjeneste i Wølluf. Han ankommer den 12. november 1885.
Elise flytter i 1886 sammen med resten af sine børn til næste adresse. Denne gang til Lappland nr. 13. Videre til Argus nr. 25 i 1889, hvorfra Selma flytter til Mariestad 28. oktober 1890. 1891 går turen videre til Argus nr. 24, hvor de bor indtil 1894. Det er i denne periode at Fredrika, Elises mor dør af alderdom. Dagmar flytter i 1891 til Molberg nr. 1. Axel Edwin er nu sømand, efter at have fået ”betyg till sjøss” i 1883, han har boet på Helsingborg Sjømandshus og han har desuden været tiltalt for tyveri i 1888 (”tilltalad för stöld och dömd för snatteri. Absolv[erad])”. Det betyder at han enten før eller efter afsoning af dommen er blevet benådet. Samme år er han lyst til ægteskab med Elin Andersson og de flytter 1894 sammen til et andet sted i Helsingborg.
Frans Albert, som er tre år yngre end Axel Edwin står ikke tilbage for sin bror. Han har også fået en dom men det er noget mere alvorligt end simpelt tyveri. “häktad för knivskärning [18]87”. Det sætter sine spor at der ikke har været en far til stede i familien under drengenes opvækst. Han har senere boet samme sted som sin bror på Helsingborg Sjømandshus og er flyttet herfra i 1893. I 1894 er Elise 55 år gammel og bor sammen med Selma, Dagmar, Maria og Sigrid Nithalia. De to voksne sønner Axel Edvin og Frans Albert bor der også. Hendes mand Johan Salomon Jonasson er stadig ikke sammen med familien.
Retsloff hjemmeside 