Danmark

Det nye århundrede 1900-1950

Ejner Robert Emanuel Retsloff

Ejner bliver hos plejefamilien i Horserød til han bliver konfirmeret i Sct. Olai kirke 13. april 1890. Mens han har boet hos skovløberfamilien har han hjulpet til med at bringe mad ud til skovløberen Hans, når han var på arbejde i skoven. Han har også dagligt været oppe at hente Helsingørs Avis hos skovfogeden Alexis Wilhelm Julius Ibsen på Horserød skovpart. Desuden har han lært at sætte snarer for kramsfugle, og han har sikkert også her lært at hugge og stable brænde. Livet var ikke nemt for en plejedreng på Ejners alder på den tid og det blev nok heller ikke til meget boglig uddannelse i Holmene skole, som lå lige i nærheden af, hvor Ejner boede. Havde han ikke lært at stable brænde af skovløberen så lærte han det i hvert tilfælde i skolen. Her skulle han nemlig altid lave dette arbejde for skolelæreren. Om det har været indenfor eller udenfor skoletiden vides dog ikke. Ejners skudsmålsbog starter på dette tidspunkt – det samme gør hans voksne arbejdsliv. Godt to uger efter sin konfirmation, lidt over 15 år gammel, starter han den 1. maj 1890 med at arbejde hos gårdejer Svend Sørensen og dennes kone Laurine F.

Ejner kommer ud at tjene

På den tid var det meget almindeligt at unge, især fra de fattige hjem, kom ud at tjene. På den måde var der en mund mindre at mætte i familien og den unge kunne måske oven i købet bidrage til sin families økonomi med en større eller mindre del af sin løn. Denne var ikke høj for tyende uden uddannelse og det har ikke været nemt for et ungt menneske at spare noget op til sin fremtid. Det var faktisk ikke meget andet end en måde at opretholde livet på og det var af afgørende betydning hos hvem man fik tjeneste. Ud fra Ejners skudsmålsbog kan man ane at det ikke er alle steder han har det lige godt, men han er tilsyneladende arbejdsom og til at stole på, hvilket var to gode egenskaber dengang som nu.

Herefter følger lidt over to års tjeneste hos Carl Emil Hansen, som er kongelig skovfoged i Klosterhus skovfogedbolig i Klosterris ved Hornbæk. Det var ret almindeligt på den tid at skovfogeder havde tjenestefolk. De boede i statens hus, havde en fast offentlig indtægt og kunne desuden lave en del andre forretninger i deres fritid. Ofte udbød de vognkørsel og skovfoged Carl Emil havde faktisk ansat en kusk. Han hed August Jørgen Petersen. Desuden havde han tjenestekarl og både kokkepige og stuepige. Ejner har det godt her sammen med alle disse mennesker i Klosterris og skovfogeden giver ved arbejdsforholdets ophør Ejner et godt skudsmål idet han skriver, at han har “viist sig tro, flittig og pålidelig” og at han “tegner til at blive en flink karl….”. Ejner fratræder efter eget ønske på skiftedagen den 1. maj 1893 – da er han 17 år gammel.

Skudsmålsbogen var en måde at sikre sig kontrol med tyende som var medhjælpere, der tjente hos private mennesker, f.eks. tjenestepiger, privatkuske, kokkepiger og karle på landet. Den havde mere til formål at sikre arbejdsgiverne end tyendet, som blev betragtet som noget man skulle sikre sig imod – ikke noget man skulle beskytte mod misbrug af korrupte og dårlige arbejdsgivere. Tyende havde ikke stemmeret før 1915. Lov om Tyende ophørte i 1921. Af §5 i skudsmålsreglerne fremgår det at det var forbundet med bødestraf at skrive noget uvedkommende i bogen. det har nok været en væsentlig årsag til at det var så kortfattede og af og til upersonlige skudsmål man fik med sig. Ejner får da også flere af sine tidligere arbejdsgivere til at skrive særskilte anbefalinger ud over det de har skrevet i skudsmålsbogen.

Efter de to år hos skovfogeden tjener Ejner herefter hos Jens Jørgensen som er parcellist (husmand) i Borsholm (1. maj 1893 – 1. november 1893) Der står intet i skudsmålsbogen udover tjenestens varighed og da denne ikke er længere end 6 måneder kunne det tyde på at opholdet ikke var særligt frugtbart. Det næste sted – hos Severin Christian Axelsen på Lille Nygaard, Stenstrup Overdrev By ved Hornbæk – er arbejdsforholdende tilsyneladende bedre og Ejner arbejder i næsten tre og et halvt år. (1. november 1893 til 1. maj 1897). Severin er såkaldt ”avlsbruger” – dvs. bondemand med dyrehold. Axelsen skriver ikke meget i skudsmålsbogen, men Ejner får ham senere til at skrive en god anbefaling, der har denne ordlyd: ”Ejner Retzloff som har tjent mig i 3½ Aar [..] har i den Tid været en flink, villig og medgørlig Karl og opført sig til min bedste Tilfredshed, hvorfor jeg kan anbefale ham til enhver som måtte behøve hans Tjeneste.”

Fra 1. maj 1897 til 1. november 1898 er han i tjeneste hos S. Ulstrup (Sophus Christian Regner Ulstrup) på Aldersfred ved Helsingør. Dette sted eksisterer ikke mere, men lå der, hvor vejen ind til det nuværende Ulstrupparken i Helsingør nu ligger. Sophus var søn af Konsul Regner Laurits Ulstrup, som på det tidspunkt hvor Ejner var ansat på stedet var 74 år.

Det sidste sted i skudsmålsbogen beskriver et ophold fra november 1898 indtil 1. april 1899 – kun ca. en måned før hans kommende brud, Nelly indvandrer til Danmark. Husbond hedder Niels Peter Christensen og han er også avlsbruger i Stenstrup ved Hornbæk. Heller ikke han skriver meget i skudsmålsbogen, men også her har Ejner efterfølgende fået en lidt mere udførlig anbefaling: ”Ejner Robert Emanuel Retzloff har tjent mig ved min [..]forretning fra 1ste November 1898 til den 1ste November 1899 og i den Tid udført sit Arbejde flink, tro og villig.” Anbefalingen er underskrevet den 10. april 1900 og er ikke voldsomt omfattende, men det var heller ikke særligt almindeligt dengang. Det var jævne folk, der ikke brugte så mange ord til at beskrive det de mente og tænkte. Nils Peter husker dog forkert – han glemmer perioden fra 1. november til 1. april, som det fremgår af Ejners skudsmålsbog.

Nelly Nilsdotter eller “Nilla”

Nelly Nilsdatter (f. 28. sept. 1867) indvandrer fra Gryt forsamling i Kristianstads len, Sverige til Helsingør i Danmark den 6. maj 1899. Hun er ligesom Ejner født udenfor ægteskab og dermed et uægte barn. Hendes mor Elna Henriksdotter var ugift og boede hjemme hos familien i Gryt, da hun blev gravid. Elnas fader hed Henrik Nilsson og moderen Ingar Nilssdotter. Elnas datter får navnet “Nilla” – sikkert efter en afdød moster af samme navn, som kun blev to år og døde i 1860.

Nilla bliver tilbage på gården med mostrene Bengta Henriksdotter og Ingri Henriksdotter imens mor Elna rejser i forvejen til Hjersås, hvor de to kommer til at bo sammen senere. I forbindelse med registreringen af Nillas fødsel er der ikke angivet nogen far og hun optræder uden efternavn. Elna henter Nilla senere og de flytter lidt frem og tilbage mellem Hjersås og Gryt, hvor Elna møder en mand på en af de gårde de arbejder på. Han hedder Nils Svensson og er enkemand. De to bliver gift i Hjersås den 31. december 1881 og bor sammen på adressen Hjersås no. 3. Nils har i forvejen tre børn Sigrid (f.1873), Alma (f. 1874) og Joel (f. 1875). I årene efter får Nilla fem halvsøskende: Anna (f. 1882 ), Maria (f. 1884 gifter sig 12. december 1909 med Olof Svensson og bosætter sig i Värestorp nr 1 i Hjärsås), Henrik (f. 1885 ), Nils (f. 1888) og Otto (f. 1891 ).

Nilla bliver første gang registreret af de danske indvandrermyndigheder i 1899, nu med navnet “Nelly Nilsdatter”. Der står i bemærkningerne, at hun “afrejser til Hornbæk”, men ikke hvornår. Der er intet der peger på at Ejner og Nelly kender hinanden inden hun kommer til Danmark. Hun har sandsynligvis fået tjeneste et sted i Hornbæk via en såkaldt fæstemand eller agent, som der på den tid fandtes en del af i landet. Disse agenter havde kontakt med folk, der enten rejste rundt i det sydlige Sverige eller boede der. I de år, hvor der var mangel på arbejdskraft i Danmark, fandt disse mennesker deres udkomme ved at formidle kontakt mellem de ofte forarmede svenskere i Skåne og de familier i Danmark, som havde råd til – eller var afhængig af en billig og føjelig arbejdskraft. Nogle averterede med selv at rejse over for at samle og hente svenskere til tyende. I 1868 var prisen 2 rdl. og 3 mark (ca. 6 kr.) for en person en sådan menneskehandler kunne skaffe, som tyende. Transporten af tyendet fra Sverige til bestemmelsesstedet skulle betales af det sted de skulle ansættes. Nelly kan også have læst en af de annoncer, som også især i sidste halvdel af 1800-tallet blev indrykket i de sydsvenske aviser som f.eks. Smålandsposten. Nelly medbringer et ”Flyttningsbetyg” dateret 27. april 1999. Det var et sådant dokument som de fleste svenske indvandrere bragte med sig, som bevis for deres identitet. Desuden hævder det aktuelt at personen er ”til äktenskap ledig”. Det var kirken der udstedte disse dokumenter og i Nellys tilfælde var det kirketjeneren Claes Pettersson, som underskrev papiret.

Ejner og Nelly bliver gift

Det er uvist hvor og hvordan Nelly og Ejner mødte hinanden. Da de begge arbejdede som tyende i Hornbæk er det dog nærliggende at tro at de mødte hinanden, som så mange andre unge mennesker har gjort det igennem historien ved et bal eller lignende i det lokale miljø. Hornbæk var trods alt ikke et stort samfund og alle må nemt have haft mulighed for at kende hinanden.

Den 8. juli 1900 bliver Nelly og Ejner gift i Hornbæk kirke. Nelly er otte år ældre end Ejner, men dette har tilsyneladende ikke været nogen hindring for deres forening. Tilstede som forlovere er Købmand Hans Ludvig Hansen fra Hornbæk og Hotelejer Carl Gustav Adolf Hamberg. Inden vielsen har Nelly fået tilsendt et vigtigt dokument fra Sverige, – en samtykke erklæring til giftermål fra hendes forældre underskrevet af præsten i Hjersås og dateret 17. maj 1900. Dets fulde ordlyd er:

[..] Jungfrun Nelly Nilsdotter, født den 28 September 1867, är dópt och konfirmerad; hennes föräldrar aro f:huggedrängen Nils Larsson, føddi Vanå, med Hustru Elna Henriksdotter boende i Hjersås hvilken gifver samtycka till äktenskabet Intygat

Hjersås den 17 Maj 1900

Claes Pettersson, Kyrckoherde

Dette må siges at være en sandhed med modifikationer. Man kan undre sig over at præsten skriver at Elna er Nils Larssons hustru. De har aldrig været gift og på det tidspunkt hvor dette dokument er udfærdiget er Elna gift og har 5 børn med Nilss Svensson fra Hjersås. Præsterne vidste alt om alle dengang og det kan umuligt være uvidenhed fra hans side. Eneste bevæggrund må være for at hjælpe Nelly med hendes nye tilværelse i Danmark, for det var omkring 1900 stadig ikke velset at være født uægte hverken i Sverige eller Danmark.

De første år

Nelly bliver gravid før de bliver gift og allerede lidt over 8 mdr. efter brylluppet fødes Vera Albertine Retsloff 20 marts 1901. Samme år bliver hun døbt i Sct. Olai kirke i Helsingør. Vera har en tvillingesøster som ikke overlever fødslen. Søsteren bliver ikke navngivet. Ved Veras fødsel angives det i kirkebogen at familien bor på kongevejen i Helsingør. Ved folketællingen 1901 figurerer Nelly og Ejner som logerende i ejendommen matr. 22z på Schmitsvej. Ejner arbejder som arbejdsmand på Hagens Sæbefabrik i Stengade 26. Nelly er på samme tidspunkt angiveligt syerske og supplerer Ejners løn fra sæbefabrikken med at sy for folk. Den lille nye familie flytter videre til Schmitsvej matr. 22 aq, hvor det næste barn kommer til verden. Denne gang er det Elna Magrethe Retsloff, der fødes 7. november 1902 og bliver døbt samme sted som Vera. Fadder til Elna er Axel Hamberg, som Ejner siden de mistede deres mor har haft et nært forhold til. På dette tidspunkt er Ejner 27 år og Axel 34 år. Huset de bor i hedder ”Bakkely” og er bygget af Ejner sammen med hans gode ven snedkeren Peter Heinrich Bartholin, som er 7 år yngre end Ejner. Peter er gift med Johanne Kristiane Petersen og de to par har sikkert været nære venner i det nye århundrede.

26 marts 1904 kommer det tredje barn til verden. Lille Alf som den første dreng i søskendeflokken. Det har på den tid været en stor begivenhed for Ejner, og han og Nelly giver da også drengen alle faderens navne: Alf Robert Emanuel Retsloff – så er de dyrebare familienavne da sikret en generation til… Faddere til Alfs dåb var Gæstgiver Axel Hamberg og Nellys halvsøster Marie Nilsson fra Sverige. De bor stadig på Bakkely da lille Alf bliver døbt i Sct. Olai kirke den 14. juli samme år. I årene umiddelbart efter byggede Ejner huset “Villa Vera” på Ryesvej i Helsingør. Sidstnævnte hus opkaldes efter Ejners første datter Vera, hvilket viser at det ikke blot var han nye søn han satte pris på. På daværende tidspunkt hed vejen dog ikke Ryesvej, men som ovenfor nævnt “Schmitsvej” (Strækningen fra den nuværende Kongevej til nuværende Fredereciavej). To år efter Alfs fødsel kommer det fjerde barn til verden. Denne gang også en dreng som får navnet Max Ejvin Retsloff. Faddere i kirken er Nellys halvsøster Marie Nilsson og Rigger Jakob Schanke. Også denne gang bor de på Schmitsvej i villaen ”Bakkely”, men da familiens sidste dreng fødes 13. august 1910, har Ejner fået bygget Villa Vera, som ligger lidt længere ned mod Stubbedamsvejen på den strækning der forlængede Schmitsvej og kom til at hedde Ryesvej. Det sidste barn får navnet Ejner Niels Henrik Retsloff og som faddere i Sct. Olai kirke findes Gæstgiver Axel Hamberg og dennes hustru Sine. Desuden Rigger Jakob Schanke, som senere bliver gift med Agnes Hamberg. Ejner er arbejdsmand og arbejdede i disse år på sæbefabrikken i Stengade 26, hvor man kogte fedt af døde dyr og lavede den fineste grønne sæbe deraf. I hjemmet havde familien i de år rigeligt med sæbe, for – som Nelly sagde – var det bare at koge og vaske Ejners arbejdstøj sammen med alt det andet tøj, der skulle være rent. Man behøvede slet ikke at tilsætte ekstra sæbe til vasken. I samme periode arbejdede Ejner også i dokkerne på Helsingør Værft samt på det nye bryggeri Wibroe.

Villaerne på Schmitsvej

I forbindelse med vejnavnene i det lokalområde som familien Retsloff boede i på det tidspunkt vedtog Helsingør Byråd på et møde den 22. september 1924 at ændre vejens navn (Schmitsvej) til Schleppegrellsvej, så den ligesom de omkringliggende veje var opkaldt efter betydningsfulde mænd fra krigen i 1848 og 1864. Navnet har dog nok været for vanskeligt og kontroversielt at udtale og senere skiftede samme vej navn til Ryesvej, ligesom dens forlængelse helt ned til den nuværende Stubbedamsvej. Der lå flere villaer på Schmitsvej i starten af 1900. Bl.a. Villa ”Georg”” ud mod Kongevejen og overfor Villa ”Fremnæs”, herefter Villa ”Rødhætte” og overfor denne Villa ”Snehvide”. Disse og Villa ”Bakkely” har været nogle af de første der blev bygget på denne tid. (”Erindringer fra min barndom og ungdom i Helsingør” af Chris Gaardø, Helsingør Kommunes Museer, Årbog 1994, side 141 – 142”)

Billede: 1890. Kongevejen, hvor Schmitsvej går ind mod ”Maryhill”

Ejner har i starten af 1900 været gæstgiver – sikkert sammen med sin halvbror Axel, som havde samme bestalling i mange år. Senere bliver han købmand. I bogen ”Borgerskaber i Helsingør 1612 – 1833” findes disse oplysninger om Ejner: ”

Gæstgiver i 1902 og ombyttet sit borgerskab fra gæstgiver til købmand 30. december 1912.” Registreringen som købmand står under navnet ”Retzløff”.

Ejners søn Ejner Niels Henrik (registreret med efternavnet ”Retsloff) er angivet med borgerskabet ”handlende”i 1933. Denne Ejner blev senere slagtermester i Bjerggade. Faderen Ejners halvbrødre Hamberg er også nævnt i samme bog.

Billede: 1920. Området er væsentligt udbygget. Vejen hedder nu Ryesvej

Epidemihuset på Rønnebærallé

Ejner og Nelly starter fra 1913 en forpagtning af det gamle Epidemihus på Rønnebærallé ved det nuværende Snerlehøj i Helsingør. Lejemålet kommer i stand efter, at man i Helsingør Byråd allerede i 1905 er blevet enige om at dette gamle sted ikke mere er tjenligt til at fungere som epidemihus. (Hus til opbevaring og behandling af folk oprindeligt ramt af den spanske syge eller andre epidemiske sygdomme, som florerede på den tid). Derfor opføres et nyt som får en mere nordlig beliggenhed helt ude ved Rønnebærallé, og det af Ejner og Nelly lejede hus kaldes fremover “Gl. Epidemihus”. Ejner er entreprenant, og det lykkes ham at få lån af Byrådet i flere omgange. Første gang da han starter forpagtningen i 1913. Dels til en ny lade og dels til nyt tag på stuehuset, men det hele afdrages senere over en forhøjet årlig forpagtning.

Helsingør Byråds forhandlinger 1905.

Spørgsmål om tilvejebringelse af isolationslokale efter lov 2. juli 1880.

Rfr. Den 17. Novbr. s. A. Der forelå Erklæring af 22. d. M. fra det under 17 Novbr. s. A. nedsatte Udvalg angående udvidelse af Øresunds og Helsingør Sygehospitals Epidemilokale m.v. til hvilket Udvalg Spørgsmålet om Etableringen af et nyt Isolationslokale er henvist. Idet Udvalget med Karantænekommisionen er enig i at den Bygning, der hidtil har været benyttet til Isolationslokale ikke mere kan benyttes i dette øjemed og et nyt Lokale til dette brug derfor forskaffes, anbefaler samme til Byådet, at denne sag snarest og særskilt fremmes og indstiller til Rådet at samme til Amtet indgår med Forslag om at et hus til Isolationslokale opføres i overensstemmelse med Stadssysitus Trydes forslag af 11. Oktober s.A. Således at den Udgift Etableringen vil medføre og som er beregnet til 4500 kr. I henhold til §36 i Lov af 2. Juli 1880 må blive afholdt af Amtsreparationsfonden og Amtets Købstæder i forhold til Folkemængden. Kun med hensyn til Beliggenheden for det nye Isolationslokale har der indenfor Udvalget været afvigelse i Anskuelserne idet Udvalgets Flertal: Heise Math. Jensen, Kempel Monrad og S. Tvede vil anse en Beliggenhed som af Stadssysitus foreslået på Matrikel nr. 10 og 80 a af Markjordene ved Tværvejen, Rønnebæralleen kaldet, for heldig. – medens et mindretal, Chr. Jensen mener det rigtigt at Beliggenheden bliver ved Øresunds og Helsingørs Sygehospital.

Billede: 1857 Epidemihuset er ikke opført og grunden er ikke drænet

For det tilfælde at Flertallets Forslag med Hensyn til Beliggenheden bifaldes er med Lejeren af lodden Brygger L. Nielsen truffet Aftale hvorefter der uden afkortning i Lejeafgiften kan indtages ca. 1000 KvM til det nye Isolationslokale, mod at Lejeren erholder Ret til at benytte den gamle Bygning med Gårdsplads, der findes på Matr. Nr. 10, dog således at vedligeholdelsen af samme forbliver Kommunen uvedkommende. Udvalgets Formand Borgmesteren har på grund af Bortrejse ikke underskrevet Indstillingen. Byraadet vedtog enstemmigt Udvalgets Indstilling idet Raadet med 12 Stemmer mod 4 sluttede sig til Udvalgsflertallets Forslag om at Isolationslokalet anbringes på Kommunens Ejendom Matr. Nr. 10 og 80a af Markjordene ved Rønnebæralleen.

Denne beslutning i byrådet gør, at det gamle epidemihus ikke betragtes som tjenligt til at benyttes længere. Bygningerne bliver dog bevaret som de er og står. Den hidtidige forpagter af jorderne omkring huset har kun dyrket jorden og har haft bopæl andetsteds.

Billede: 1900 Epidemihuset er opført og grunden er drænet.

Forpagteren fortsætter sit engagement indtil 14. januar 1912, hvor Ejner overtager forpagtningen af stedet. Da Ejner og Nelly overtager forpagtningen er jorden drænet og har været under plov og dyrkning i mange år. Bygningerne står der, men er gamle og nedslidte og har været dårligt vedligeholdt i mange år.

Byrådet træffer en ny beslutning med hensyn til det gamle Epidemihus senere på året. Efter et møde den 22. august 1912 kan man læse dette referat:

Indstilling om Bevilling til istandsættelse af bygningerne på den kommunen tilhørende Lod Nr. 10 af Markjorderne. Ifølge Byraadets beslutning af 4. Januar d. A. er Husejer E. R. E. Retzlaff indtraadt i lejeforholdet angaaende en Del af de Kommunen tilhørende Lodder Matr. Nr. 10 og 80 a af Markjorderne med derpå stående Bygninger, et Stuehus, tidligere benyttet til Isolationslokale, samt en Ladebygning på hvilke Bygninger der siden et nyt Isolationslokale blev indrettet, ikke fra Kommunens Side er ofret videre, idet Brugeren af Jorden, om han ville benytte dem, selv måtte vedligeholde dem. Af den nuværende Lejer er der ofret en Del på at gøre Stuehuset brugelig, men Ladebygningen har i mange Aar været i en brøstfældig Stand og dets hele Beskaffenhed med lerklinede Vægge og gammelt Tagværk har gjort at Istandsættelsen dårligt har kunnet svare Regning. Da bygningerne imidlertid kunne have væsentlig Betydning for Brugeren af Lodden, har Lejeren henstillet, at der ydes ham et Bidrag hertil og har Udvalget for de faste Ejendomme i skrivelse af 10. d. M. indstillet at den gamle Ladebygning helt nedrives, og en ny opføres, samtidig med at der foretages den fornødne udvendige Reparation af Stuehuset med en udgift af 1700 Kr. mod at den aarlige Lejeafgift ved Kontrakt med Brugeren forhøjes med 120 Kr. aarligt fra Mikkelsdag d. M. at regne og saaledes, at Lejeren fremtidig selv bekoster indre og ydre Vedligeholdelse ag Bygningerne. Det indstilles herhos at Udgiften afholdes af det på Overslaget for 1912-13 under Konto XX 9 til uforudsete Udgifter optagen Beløb.

Ved folketællingen 1916 boede følgende personer i Det gamle Epidemihus på Rønnebærallé:

Ejner Robert Emmanuel Retsloff (Jordbruger)
Nelly Retsloff
Elna Magrethe Retsloff
Alf Robert Emmanuel Retsloff
Max Ejvind Retsloff
Ejner Nels Henrik Retsloff

Indstillingen var vedtaget ved skriftlig Cirkulation.

Da Ejner overtog det gamle Epidemihus var det som det fremgår af de første to byrådsreferater i en trøstesløs tilstand. Dette har nok været medvirkende til den pris han har skullet give for at forpagte stedet, men det har været så ringe at han alligevel ansøger om at få huset sat, i det mindste nødtørftigt i stand. Det har ikke været let dengang, at få sat udgifter på konto XX 9, men ikke desto mindre lykkes det Ejner at få byrådet med på en modernisering af stuehuset og opførelse af en helt ny stald. Det har kostet ham dyrt i eget arbejde, og han kommer desuden til at betale det hele af i form af forhøjet lejeafgift. Men han er ikke færdig med at prøve at realisere sine planer. 10. september 1918 er byrådet igen samlet for at tage stilling til Ejners anmodninger.

Indstilling fra Udvalget for de faste Ejendomme om Bygningsreparation paa den af Jordbruger Rettsløff lejede Ejendom Matr. Nr. 10 og 80 a af Markjorderne ombygges idet en Ombygning maa anses for paatrængende nødvendig for Bevaring af Huset. Foranstaltningen, der tillige med andre mindre Reparationer anslaas at andrage 1500 Kr. forrentes og afdrages af Brugeren ved at den aarlige Lejeafgift forhøjes med 100 Kr. fra Mikkelsdag d. A. at regne (1918 – D – 14). Udvalgets Indstilling vedtages forsaavidt der fra Huslejenævnets side intet findes at erindre.

Billede:Gl. Epidemihus ca. 1950. Det meste er repareret.

Efter denne sidste indstilling må Ejner klare sig selv, og man kan undre sig over, at han kan bo i huset med så mange mennesker de næste mange år. Han har dog fået sat huset så meget i stand at både dyr og mennesker er i tørvejr. Stedet bliver centrum for det meste af familien, som ofte kommer hjem på besøg. Der dyrkes grøntsager og produceres kød, mælk og æg, som deles ud med gavmild hånd af Ejner og Nelly. Stedet bliver et paradis for de børnebørn, der efterhånden bliver flere og flere af og også den svenske del af familien kommer af og til på besøg. Husmandsstedet tager al Nellys og ejners tid, men de nyder det frie liv uafhængige af lønindkomst eller offentlige tilskud. De klarer sig fint og ingen husker idag tilbage på den tid som en tid med mangler af nogen slags. Særligt under anden verdenskrig blev det en kilde til friske råvarer for de fleste i familien.

Billede: Ejner og Nelly, med Vera, Elna og lille Alf 1904

I starten af 1920’erne bor Elna og de to sidstfødte Einer og Max stadig i Epidemihuset. Ejner arbejder med dyrene og jorden, Nelly holder hus og Alf er ude at sejle og sjældent hjemme. Vera er næsten 20 år og har, fra hun var 16 år, haft plads hos Hofjægermester Bruun og dennes hustru på Krogerup i Humlebæk, inden den blev lavet om til højskole. Hun er dog ikke længere væk fra Helsingør end hun ofte kan komme hjem til familien ved Rønnebærealle.

Veras lillesøster Elna, gifter sig i disse år med Johannes Ekstrand, søn af Jönss Christian Hansson Ekstrand fra Valkärra i Sverige og dennes første hustru Laura Karoline Petrea Nielsen. Johannes mor Laura er død allerede 14. maj 1901, hvorefter hans far Jönss gifter sig med sin husbestyrerinde Karen (Karna) Kristine Hansen. Sidstnævnte kommer fra Bornholm og opdrager ene Johannes, samt de ni børn som hun får sammen med Jönss inden han dør af en sprængt mavesæk den 4. januar 1923. Jönss er murersvend og har selv bygget det hus i Snekkersten hvor familien bor. Villa Alfa på Stolbjergvej 7.

Billede: Alle børnene hedder Ekstrand. Johannes mangler dog. Stolbjergvej ca. 1915

Billede: Alf i Marinen på den gamle “Peter Skram”

De næste mange år bliver et hårdt slid for både Ejner og Nelly. De bor og arbejder på det lille husmandssted ved Rønnebærallé og får det bedste de kan ud af livet. Det er små kår og pladsen må have været trang for det meste. De bor ikke langt fra de af deres børn, som efterhånden vokser op, flytter hjemmefra og selv stifter familie. Elna og Johannes bliver boende hos dem i mange år. Børnebørnene begynder at komme hos Ejner og Nelly og det har været en fantastisk verden for både drenge og piger at befinde sig i op igennem 30’erne og 40’erne.

I 1934 får Nelly et brev fra Sverige. Hendes moster Ingrid Henriksson [Ingri Henriksdotter] er død og der er indkaldt til skifteforretning i Knislinge den 24. september 1934. Det er advokatfirmaet N. E. Stigner der sender hende indkaldelsen. Knislinge lå langt fra det lille husmandssted ved Rønnebærallé og det er lidet sandsynligt at Nelly tog derover. Mosteren Ingrid har tidligere boet i Danmark i flere omgange. I husforhøret i Gryt fra 1895 står der, at hun har været i Danmark i årene 1878 – 1888 og igen fra 1889 – 1893. Hun er vendt tilbage til Gryt den 15. juni 1893 Under krigen lever familien af deres egen produktion. Heldigvis har de høns, grøntsager og alle de basale livsnødvendigheder, der skal til for at overleve. Der er ingen overflod men Ejner og Nelly forsyner både Alf og hans kone Valborg i Snekkersten, Vera og Albert på Kongevejen i Helsingør samt den stadigt hjemmeboende Elna og hendes mand Johannes med friske æg og grøntsager. Familien hænger sammen og Ejner er stadig herre i sit eget hus. Det hele går godt indtil en efterårsdag i 1948. Det er blæst op, himlen formørkes hen under eftermiddagen og Nelly er som så ofte før gået ned for at tale med naboen. På vejen hjem passerer hun en ladebygning hvor en stor port hænger og klaprer på sine gamle hængsler. Porten skulle have været udskiftet for længst – eller i det mindste have haft nye hængsler – for netop denne dag rives porten af i det stærke stormvejr da Nelly går forbi. Hun får den tunge port over sig og hendes hoved bliver svært skadet. Nelly må vente lang tid på at nogen finder hende og arrangere en ambulance for at få hende sendt på hospitalet. Hun kommer dog af sted og bliver behandlet men bliver hurtigt sendt hjem igen.

På dette tidspunkt bor Vera og Albert i en lille villa på Kongevejen og Vera påtager sig at se efter sin syge mor. Skaden er dog desværre for stor og under store smerter dør Nelly hos sin første datter. Det sker sidst i november 1948, hvor hun er 81 år gammel. Hun bliver begravet den 28. november 1948 på Helsingør Kirkegård. Hun får gravplads nr. 144 umiddelbart bag kapellet. Ejner er efter et langt og tungt arbejdsliv ved at være slidt op og flytter sammen med Elna og Johannes op i et nybygget murstenshus ved Kongevejen på Hestens Bakke i Helsingør. Husmandsstedet i det gamle Epidemihus er nu opgivet, for Ejner har ikke kræfterne mere. Han bor sammen med Elna og Johannes på et mindre værelse på 1. sal indtil han med en fremskreden demens må flytte på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland. Her bor han indtil sin død 26. juni 1965. Da Ejner begraves ved siden af Nelly på Helsingør Kirkegård d. 1. juli 1965 er der ingen tilbage der er født i det 19. århundrede.

Den nye tid

Et århundrede er forbi. Familien Retzlaff hedder nu Retsloff og bor for de flestes vedkommende i Danmark. Familien har bredt sig fra det gamle Tyskland, som nu er blevet til Polen. Mange er flyttet fra Sverige, hvor familien oprindeligt startede tilværelsen. Nogle enkelte er emigreret til Amerika, nogle taget til Danmark og atter nogen er flyttet tilbage til Sverige og bor i dag i og omkring Stockholm. Fælles for mange i familien er deres ukuelige vilje og trang til at søge videre i verden. En trang der har overlevet til den dag i dag. Familien er blevet stor.

Der er mange efterkommere både i Danmark og Sverige og vi ved ikke engang hvor stor familien er blevet efter Carl Frederik Malmquist i Wisconsin i Amerika. Men fælles for os alle er den historie og de mennesker der har levet og er døde i det sidste århundrede.

Centralt står Caroline Vilhelmine Albertine Retzlaff, som trods modgang og sygdom fødte og opfostrede otte børn, hvoraf den ene blev stamfader til os alle. Hun har været omgivet af flere andre, men ingen har som hun betydet hvad vi er i dag. Eventyret er ikke slut, men kan fortsætte med den generation der blev født i det nye århundrede – men det er en helt anden historie.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s